tirsdag den 8. marts 2011

noget om kvindekamp

8.marts - Kvindernes internationale kampdag - ifølge netavisernes mange artikler i dag er der desværre stadig meget at kæmpe for. Ligeløn får vi om et halvt århundrede ifølge FOA, selv i det offentlige, hvor lønnen følger overenskomster og faste løntrin er der ikke lige løn for det samme job - kvinderne trækker bare det korte strå.  Ligestilling, tja det får vi nok aldrig. Ligestilling gælder  for begge køn, her er der også steder, hvor mændene bliver diskrimineret.

Men skal vi i kvinde solidaritetens navn kigger ud i verden, så er den 8.marts en god dag at tænke i kamp for verdens kvinder. Der er stadig meget at kæmpe for i en verden, hvor nyfødte piger bliver givet bort, kvinder handles over grænser som kvæg, kvinde dødeligheden er høj, piger ikke får lov at gå i skole og få uddannelse osv. Det er en lang liste!

Så vi trutter i hornet og kalder til kamp endnu engang.

God kampdag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar