mandag den 28. marts 2011

noget om nyt arbejde

i dag er jeg begyndt på et nyt arbejde. Nogen gange i mit liv har jeg (som så mange andre) stået foran hoveddøren til en ny arbejdsplads. Det har altid været med kriller i maven og spænding om hvad fremtiden havde med sig.

Ikke i dag! Jeg besøgte stedet for 14 dage siden, og de var søde og imødekommende, så jeg mødte op i dag med en klar forestilling om, hvad der ville møde mig.
Og så er jeg et sted i mit liv, hvor jeg ved hvad jeg vil rent fagligt. Jeg har prøvet det før, så jeg ved også hvordan jeg når mine mål. Jeg ved hvad jeg kan og hvilke kompetencer og færdigheder jeg har. Måske er det en forklaring...


Det har været en god dejlig dag, hvor jeg blev taget vel imod, så nu skal det bare blive hverdag.

søndag den 27. marts 2011

noget om forår

jeg er ikke god til hverken kulde eller varme. Så vinter med frost og kulde = øv. Sne og frost er ok så længe det er flot hvid sne og frost i et klart solskin. Men når man bor i byen, så er sneen sjældent hvid ret længe. Den bliver også hurtigt til noget sjap, hvor man går rundt i en konstant oplevelse af at nogen har hældt slush-ice ud på gader og stræder.
Jeg er heller ikke god til den tunge varme, som man finder i syd Europa i juli / august. Jeg har et indre varmeapparat, som gør knuder, når temperaturerne nærmer sig 30 grader.Af samme grund rejser jeg mest udenlands forår og efterår, hvor temperaturen er mere passende for mig!

Men jeg ELSKER forår og efterår!
Her er et enkelt forårsfoto fra Haven i går - man skal nærkigge for at se violerne på vej...

Foråret kommer med nyt liv og løfter om glæde, sol, dage i det fri, lange aftener med gode venner  under åben himmel og ikke mindst et nyt år. Forår er det bedste.

Efteråret varsler vinter, men det er også et orgie i farver og sensommer, høst af frugt og grønt, og dagen i et langsommere mode.

I går i Haven fik jeg ikke lavet alt det, jeg havde planlagt, for der skulle jo også lige snakkes over hækken med naboen, der havde tilbragt vinteren i Senegal. Kaffegæster, der kom forbi med forårs blomsterløg til haven og så bare at gå rundt og drømme / lægge planer for det kommende år - juhu.


Nye løgplanter, som gav farve i Haven


lørdag den 26. marts 2011

noget om min Have

for 2 år siden købte jeg en kolonihave. Jeg eeeeeeelsker det sted. Det skal I nok høre mere om henover sommeren...

I dag er der vandåbning - jubii!

Så:
kaffebønner indkøbt - tjek
kiks - tjek
saftevand - tjek
mælk til kaffen - tjek
olie til hængelåsen - tjek
de ny indkøbte skilte - tjek
blomsterløg - tjek



Have - nu kommer jeg.....

noget om vandåbning.....

der er vandåbning i kolonihaven i dag. Det er - for mig en dejlig dag, for det indvarsler en ny havesæson - jubii. Var derfor forbi Haven fredag for at undersøge, hvad der mangler til en rigtig god havedag.

Jeg to et par forårsbilleder:
Jeg skal klippe de visne studer ned, vaske drivhuset af og rense staudebedene for ukrudt og gammelt græs. Der er vist lovet nattefrost igen, så mpåske skal jeg vente med bedene.....?

fredag den 25. marts 2011

noget om bøger

jeg elsker bøger. Stod det til mig så befandt der sig altid en bog i min nærhed.
Jeg husker tydeligt, hvordan det var at lære at læse selv - og hele den forunderlige verden, der foldede sig ud for ens indre øje, når jeg kravlede ind i bogens univers. Min mor kan fortælle, hvordan vi brugte Bogbussen - meget for at stille min læselyst.
Og jeg husker den store glæde, der tog brodden og angsten af mit skoleskift i 4. klasse, da jeg OPDAGEDE skolebiblioteket. Min bedste veninde Terese og jeg læste ALT på det bibliotek med undtagelse af et par fagbøger om motorlære og fiskiske eksperimenter .....

Jeg læser mange forskellige typer og genre: Fagbøger, for at følge med i ny viden og forskning, og for at blive dygtigere og inspirere andre. Krimier, når jeg har for travlt og skal slappe af. Klassikere, når jeg har god tid og skal nyde historiens vingesus. Skønlitteratur, når jeg har lidt mere overskud til at fordybe mig. Men jeg har gerne gang i et par bøger.

Efterhånden har jeg en stor bogsamling, og jeg låner gerne ud - er bare ikke så god til at låne andres bøger...

I dag købte jeg den her i Netto - den skal med i Haven i weekenden.

torsdag den 24. marts 2011

noget om Søstrene Greene

kom forbi søstrene i formiddag. På samme måde som i IKEA, så opstår der mærklige behov og kreative idéer når jeg kommer i Søstrene . Denne gang fandt jeg smykkesnor, perler, pailletter, fine haveskilte og andre småtterier. Og jeg kunne have hjembragt meget mere.....

De tre hultænger fandt jeg i Netto


tirsdag den 22. marts 2011

noget om lugten af ny maling

jeg kan egentlig ikke lide lugten af "nymalet". Alle hjem har en lugt/duft, som hænger sammen med den familie, som bor der. Det er noget personligt, hjemligt og trygt.

Lugtesansen er en meget stærk kraft.
Jeg får mange "hukommelses- hjælpere" fra lugte. En gang gik jeg forbi et hus i Århus midtby, som var under gennemgribende renovering. Lugten af gammelt murstøv bragte mig straks tilbage til min barndom, hvor mine forældre satte et gammelt hus i stand, og vi levede der midt i murbrokker, mørtel og gipsplader.

Duften af Nivea - I ved den i den blå metaldåse, der giver mange billeder og tanker og min elskede døde Moster. Når hun kom ind fra stalden og var vasket, så gik hun i Nivea dåsen som det første.

Men tilbage til Nymalet - mit køkken er færdig malet. Nu skal der laves kaffe og mad, så det igen kan dufte som MIT hjem og ikke som en afdeling af Flügger.


Uh- det er en god farve

Lugt eller ej - jeg elsker synet af nymalet!

mandag den 21. marts 2011

Noget om musik



jeg vågnede med denne melodi i hovedet i morges. På den ene side har den en melankoli, på den anden side fortæller det mig at min  sjæl og sind har fundet ro igen.

Jeg er vokset op i en familie, hvor musik har fyldt meget. Min far er et musikalsk naturtalent, kan spille guitar, klaver, harmonika osv bare sådan uden meget øvelse - bare ved gehør. Eller det vil sige kunne spille, nu har han så meget ledegigt, at hans fingre ikke vil være med mere, men han nyder stadig musik. Mine søstre spiller klaver, guitar, cornet - og så synger vi alle sammen. Bilture i min barndom var en lang sang.
Nevøerne og niecerne har arvet glæden ved musik og har også arvet morfars gehør og rytmiske sans.

Men vi har forskellige måder at høre og nyde musikken på. Min far hører melodien , om der er harmoni og om sangen/teksten passer ind i harmonien.
Den ene af mine nevøer han hører først teksten og så melodien.

Jeg har altid en melodi i hovedet. Mine venner siger, de kan høre på hvilken sang jeg evt. nynner, hvilket humør jeg er i.
Jeg har forskellige lydspor til forskellige oplevelser og livsfaser.

Hvordan bruger du musik?

søndag den 20. marts 2011

noget om male processer

jeg maler køkken. Uh det er dejligt at få malet den sidste fejlfarve over. Jeg elsker at male. Det er meditativt at gå med pensel og rulle og bare arbejde hen over det ene vægstykke efter det andet, medens hjerne og tankerne får frit løb - så dejligt!


Ny flot farve
Jeg malede den ene halvdel af køkkenet i dag - 2 gange. Anden del får i morgen. Man kan virkelig se forskel i rummet, det er så meget lysere og gladere. (kan et rum være glad...?)

Indimellem, når det var tid for vægtørring, har jeg hæklet på et stolesæde betræk.......

Nu vil jeg holde søndags fri.

fredag den 18. marts 2011

noget om forår

Blommetræet i blomst
Foråret er på vej - det siger de i alle vejrudsigterne.....   Og tak og lov for det! Jeg elsker forår. Jeg har dusinvis af planer for min lille kolonihave: nogle flere højbede, flere blomsterbede og et dejligt plantebord, en pergola og så ja - kom glad forår.

Næste weekend er der vandåbning i Haven, men i denne weekend skal jeg lave lidt opryd derude.

Uh - det bliver godt.

torsdag den 17. marts 2011

noget om nyt job

jeg har fået nyr job: leder i en vuggestue.I dag har jeg været på besøg og snakket og drukket kaffe og fortalt dem om mig og hørt om dem... Og de er nogle rigtig rigtig søde mennesker. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dem.
Hawaiblomster

onsdag den 16. marts 2011

noget om min elskede fodskammel

for mange år siden købte jeg en fodskammel i IKEA. Udover at smække benene op på, når jeg stener foran fjernsynet, så er den brugt som ekstra siddeplads, slænge- puf for nevøer og niecer, hjørne - for hulebygning, ekstra stille-fra-plads osv.

Men den er ikke pæn længere - har ikke været det i et par år. Og jeg har brudt min hjerne med hvordan og i hvilket materiale, den skulle ombetrækkes i?

Her er hvad jeg arbejder med:


Fodskammel -ombetrækning under udvikling

Der skal ikke være flere farvede firkanter - de resterende skal være sorte. Så ser vi hvor længe det får lov at være sådan.

Jeg skal nok vise det færdige resultat.

tirsdag den 15. marts 2011

noget om engle

der er mange engle i mit liv: både de usynlige, de levende og dem på mine vægge og hylder.
Her er nogle af dem:


Nederst til venstre: en engel min mor har lavet
 Men det er min yndlings engel. Det er en påske engel som min nevø Rasmus lavede til mig, da han var 7-8 år (nu er han 12...).

Rasmus påske engel


noget om farver

jeg trives ikke i hvid - overhovedet ikke! Der skal farver på væggene.

I mange år har mit køkken været nougat farvet - det har jeg været glad for. Men forandring fryder indimellem, og nu var jeg så inde i en grøn periode. Jeg hentede farveprøve og malede den op - jo jo, den farve skulle det være.

Halvt igennem arbejdet syntes jeg bare den var for gul. Det er over 1 år siden.

Men nu skal det være - nye farver er hentet hjem.


I midten hvor arbejdet gik i stå.
De andre er de nye farver.
 Jeg hælder selv mest til den øverste - hvad tænker I?

mandag den 14. marts 2011

noget om at gøre noget færdig

jeg har altid gang i mange projekter på samme tid. Det er skønt og afvekslende, men det er så skønt når noget så endelig bliver færdig - som min fotovæg : yeaaaaah.
Alle mine kære
Beklager blitz og vindue reflektioner.....

noget om morgener

jeg er en langsom morgenstarter - og det er som om mandag morgen er den hårdeste morgen at komme  igang. Men her til morgen fik jeg øje på de smukke blomster, fik tændt lidt lys og lavet en god kop mokka

Franske anemoner og fresiaer
 Så er ugen i gang.................

søndag den 13. marts 2011

noget om svampe

jeg var småsløj i julen, og derfor passede det mig fint med små stykker håndarbejde, som disse svampe, som nu har fundet et tilholdssted i min vase (doneret af den ene søster til formålet).
Jeg ved ikke helt om de skal have pletter. De ser egentlig godt ud i neonfarverne mod den mørkegrønne væg. Hvad tænker I?

noget om min kreative mor

min mor har en kreativ åre, som jeg heldigvis har arvet lidt af. Hun har idéer til indretning af både hus og have, som er tilpasset det hus eller den have mine forældre har på et givent tidspunkt. Og hun svinger gerne tapet og malekosten, skovlen eller boremaskine - eller min far ..... Når mine søstre eller jeg skal have lavet noget praktisk stiller hun gerne op - og det er bare så hyggeligt at arbejde sammen.



Min mors kreationer
I mange år har hun arbejdet med ler og undervist lidt i keramik. MEN så opdagede hun koldt glas .....! Nu har hun indrettet et anneks i sommerhuset til at arbejde med glas, og det er fantastiske ting hun laver. De her to står i min bogreol.


fredag den 11. marts 2011

noget om nåle - i kroppen

jeg har gennem nogen tid være lidt arbejdsmæssigt presset. Min krop og min hjerne vil ikke samarbejdet, som jeg kunne ønske det.
Men det findes der råd for: lige en tur omkring Inge og få nogle nåle smidt i kroppen på de rette steder, så går det "straks" bedre. Fik første behandling i dag og skal have i hvertfald have de næste 3 uger også.

Inge er en "gammel" forældre i en institution, jeg var leder. Hun har praksissen "Frilandsnålen", som både holder til i Århus, Langenæs og på Friland, hvor hun og familien bor. Hun kan udrette underværker.
Hvis du vil tjekke hende ud, så er her linket: http://www.inge-blok.com

Lige nu sidder jeg med thé under et tæppe og rystefryser - en lille bivirkning af dagens behandling og en forskel fra før, hvor jeg hele tiden var varm!

torsdag den 10. marts 2011

noget om min nye passion

jeg er begyndt at hækle..... Først lavede jeg mobiltelefon tasker med glas rosetter (som min mor lavede til mig i koldt glas). De blev foræret væk til hvem der ville have en.
Jeg blev voldsomt inspireret af de armbånd, Karen Klarbæk laver. Og jeg gik  i efteråret i gang med at producere nogle. På en tur til Firenze fandt jeg vintage knapper og bånd til at sætte på - og så gik jeg i stå! Julen stod for døren og i stedet hæklede jeg pynt til julegaver.

Den sidste tid har jeg hæklet "Farmor-tern" til et tæppe til min kolonihave. Det er helt perfekt til at lave foran fjernsynet  - men det tager lang tid at få nok felter til et helt tæppe.

men skulle inspirationen forsvinde, såe..... :

Jeg hækler videre.

onsdag den 9. marts 2011

noget om gavebytning

jeg er rigtig dårlig til at bytte gaver. Jeg bliver altid meget glad ved tanken om den tanke gavegiveren har lagt i den gave, jeg får. Men nogen gange føles den ikke rigtig og ender i skabet i stedet ...

Da jeg holdt på mit sidste job fik jeg tre Rolflysestager af mine medarbejdere. De er super flotte og jeg blev smadderglad - men farverne... De var i grønne nuancer, som passer godt til mit hjem, meeeeeen.... Nu har jeg vandret omkring dem et par uger og i dag gik jeg ned og byttede dem til en rød, gul og pink  i stedet! Forår i stuen!



Og mon ikke gavegiverne er mere glade nu, hvor jeg synes gaven er perfekt forårsagtig?

Jeg tror, jeg er ualmindelig forår hungrende, for jeg bliver draget mod klare skarpe farver . Jeg har altid været farveglad, men lige nu er det i en udvidet udgave.

Læste en artikel her til morgen, hvor nogle forskere har lavet samme øvelse som i filmen "Up": få et hus til at flyve ved hjælp af balloner.
Hvad blev jeg optaget af: den blå blå himmel og de fantastiske farvede balloner. Og så fik jeg lige et lille smil på ved tanken om den skønne film - ikke mindst den lille spejderdreng.

tirsdag den 8. marts 2011

noget om kvindekamp

8.marts - Kvindernes internationale kampdag - ifølge netavisernes mange artikler i dag er der desværre stadig meget at kæmpe for. Ligeløn får vi om et halvt århundrede ifølge FOA, selv i det offentlige, hvor lønnen følger overenskomster og faste løntrin er der ikke lige løn for det samme job - kvinderne trækker bare det korte strå.  Ligestilling, tja det får vi nok aldrig. Ligestilling gælder  for begge køn, her er der også steder, hvor mændene bliver diskrimineret.

Men skal vi i kvinde solidaritetens navn kigger ud i verden, så er den 8.marts en god dag at tænke i kamp for verdens kvinder. Der er stadig meget at kæmpe for i en verden, hvor nyfødte piger bliver givet bort, kvinder handles over grænser som kvæg, kvinde dødeligheden er høj, piger ikke får lov at gå i skole og få uddannelse osv. Det er en lang liste!

Så vi trutter i hornet og kalder til kamp endnu engang.

God kampdag

mandag den 7. marts 2011

noget om behov

har været en tur i IKEA i dag. jeg tog derud for at købe et nyt skab - jeg er altid i underskud med skabsplads. Det er som om der bare kommer flere og flere bøger til hver gang jeg får lidt mere reol eller skabsplads. Men denne gang var det ikke bare til bøger. Jeg har købt et skab med glasdøre til mine mange spil og arbejdspapirer, nogen af de ting som er de største støvsamlere..............

Nå, skabet blev spottet, og så opstod der som der altid gør for mig, når jeg er i IKEA, STORE behov. Jeg har virkelig forsøgt at begrænse mig denne gang ! Det her var, hvad jeg ellers kom hjem med:

Der er de obligatoriske servietter og lynlåsposer - det SKAL man købe i IKEA. En sengelampe, to sæt sengetøj, nogle sjove kageforme, 5 nye rammer, en laaaaang pakke Twix, en pakke blomsterfrø (ja, IKEA har alt!) og tre vægophæng til køkkenting - jeg har tænkt mig at plante nogle grønne planter der i, så køkkenet kan blive lidt frodigt.
1700,- kr. fattigere.

På vej ud gennem kassen så jeg deres sommerkollektion af havemøbler - der er simpelthen et must have sæt til kolonihaven.... hmmm hvornår skal jeg derud igen?

fredag den 4. marts 2011

noget om søstre.

jeg er så heldig at have to fantastiske søstre. De er nok de mennesker, som kender mig bedst. De ved hvornår jeg skal være i fred, hvornår der skal snakkes og kan ud af en SMS afkode min sindsstemning. vi er født indenfor 5 år med præcis 2½ imellem. Når jeg hører om andre familiers måder at være med hinanden, så takker jeg mine forældre for at de fik sat familierammen på den måde, de gjorde. Mine søstre og jeg kan være uenige, diskutere, være uforstående overfor hinandens prioriteringer - men når der er gode eller dårlige ting på dagsorden, så ved jeg godt hvem jeg helst vil være sammen med!

I går fik jeg denne fantastiske buket leveret. Fordi de ved, jeg har været igennem en svær tid - og nu er foråret på vej.


                                                 Tusind tak for blomster.

- hvad ville livet være uden fantastiske søstre?

torsdag den 3. marts 2011

noget om valgmuligheder

nu har jeg gået omkring min fotoramme væg i månedsvis. Der er alt for mange beslutninger, der skal tages ....... Jeg vil have en væg med familiefotos. Først indkøbte jeg rammer - (det tog et par uger at finde dem alle med sort kant). Så blev de sat op.


Nu forestår så udvælgelsen af fotos, og skal det kun være familie eller også gode venner, som føles som familie? Og hvilken baggrundsfarve skal jeg sætte ind bag ved de forskellige fotos.

Nu er jeg så heldig at have et par uger inden start på nyt job, så NU skal der ske noget i de rammer.
Jeg skal nok vise det færdige resultat.

onsdag den 2. marts 2011

Noget om hvad posten havde med

yeaaah. Pakkeposten kom med forårsglæder fra Frøtorvet. Jeg bestilte det i weekenden, så det var hurtig levering.

 Min længsel efter forår er så stor, at det føltes som juleaften, da jeg pakkede op..... Og jubii - der var en lille overraskelsesgave i pakken: en priklepind. Sådan en har jeg ikke.

Nu skal jeg så lige læse og regne på, hvornår det er tid at så Mandstro, tomater og alle de andre skønne grønsager og blomster.

Og sådan blev en kedelig kold onsdag rigtig rigtig dejlig!

tirsdag den 1. marts 2011

noget om dagens køb

var en tur i "Tiger" og fandt et par såkasser. Om en uges tid skal der sættes gang i spiring af tomater og chili og andre skønne planter, som gerne vil forspires....

noget om perle hygge i vinterferien

har ladet mig inspirere af de mange bloggindlæg om smeltning af rørperler. Det skulle da prøves - og helt helt fantastisk proces. Nu skal jeg vist i gang med ekperimentering med både mega, midi og mini


noget om min blogg

nu har jeg overvejet og tænkt på det her læææææænge. Jeg har læst og nydt alle i andres bloggindlæg, brugt de gode idéer og tænkt - igen.

nu gør jeg det.

opretter en blogg - så ser vi, hvad der sker........