søndag den 22. maj 2011

noget om passsioner

Jeg har en nevø på 12 ½. Dette indlæg er til ham.

Fra han var helt lille et års tid, var han helt forgabt i tog. Jeg rejser meget i tog, og hans nydelse ved at hente og bringe mig ved toget, den kan ikke beskrives i ord - den skal opleves.

Så var det Thomas tog tegnefilm - og ve den Moster, som ikke kunne holde rede på navne og udseende på de forskellige figurer. Samtidig var det Briotogbanen - med remise, bjergtunnel og mange tog , også Thomas tog vogne fundet og  købt på nettet.

Vi har tilbragt timer på Århus Banegård ved modeltogbanen. Og jeg har sponseret en stor del af det overskud, der hvert år deles ud af! Tricket var kun at smide penge i til det ene tog ad gangen, men da han blev ældre var det skønne jo at se alle tre toge køre og passere hinanden.

Og så blev det Legotog. Turenen til Legoland var sjove, men det var minibyen med togene, der blev brugt timer på. Nu blev han mere og mere optaget af det tekniske ved togene"Moster, kan du høre det er en diesel motor", "her nede kommer der olie i".

Nu hvor han er rundet teenagetiden, så er det Märklin. Og det er at bygge baner, konstruere og drømme om det færdige resultat. Næsten alle sparepengene bliver brugt på indkøb af skinner og tog - og de er ikke billige skulle jeg hilse og sige....

I går da jeg kørte over Ringgade broen, var der parkeret en hulens masse tog nede på skinnerne - og for at glæde Rasmus tog jeg lige et par fotos:


Jeg er spændt på om han skal arbejde med tog som voksen eller det er noget han vokser fra ......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar