noget om Tivoli

Da jeg var barn tog hele familien én gang om året først i Odense Zoo og bagefter i Odense Tivoli, det lå nemlig dør om dør. I dag har Odense Zoo købt hele arealet.
Det var en dejlig dejlig dag og oplevelse med familien, som vi så frem til og snakkede om længe bagefter. Hvis vi var rigtig heldige tog min moster og onkel os med i Tivoli, når vi var på sommerferie hos dem - dobbelt skønt!

I dag er børn vant til den slag underholdning. Der er næsten ikke den egn i Danmark, som ikke har et Tivoli eller lignende forlystelses Park, dyrepark, Eksperimentarium eller andet, hvor man kan blive underholdt. For Gud forbyde, man rent faktisk skulle kede sig eller gøre noget selv!
Nogle af disse forsøger så samtidig at skubbe lidt viden ind i os samtidig med at vi forlyster os.
(ad et surt opstød).

Nå men, jeg har været i Tivoli Friheden  med nevøerne og niecerne.

Vi var der første gang sidste sommer, hvor jeg syntes de alle 6 var gamle nok til at få en god oplevelse ud af dagen. Sidste sommer sprang den ældste og de to store piger rundt i alle de vilde karruseller. De to mellemste drenge tog den yngste pige i hånden og kastede sig ud i alle børnekarrusellerne :-)

I år tog de så revanche! De skubbede til deres egne grænser og prøvede karruseller, som de dårlig nok turde kigge på sidste år. Selv den lille (på snart 7) fik prøvet nogle ting, som måske liiiiige var til den vildeste side for hende. Underholdning eller ej - det var en dejlig dag i solen, med indtil flere grænseoverskridende oplevelser for både børn og Mosteren (fx. alle 6 i luftgyngerne...).

noget om at nyde livet

Jeg har lige haft hele flokken af mine nevøer og niecer på sommerferie. Jeg er så umådeligt heldig, at de stadig gider være sammen med deres moster selvom nogle efterhånden er så gamle, at der nok snart er kærester osv. der trækker mere.

Når de kommer alle 6, så sover vi over det hele på mine 70 km2. om dagen rydder vi alt væk, så det kan lade sig gøre at spise og foretage sig andre ting.

Fra de var helt små, har det været fast at vi i hvertfald skal besøge mindst 1 museum, år de er på ferie.Og de nyder det. Nu har vi efterhånden været flere gange på Aros, og derfor komme vi der kun, hvis der er nogle spændende særudstillinger. Derfor skulle vi naturlig vis i regnbuen:

Vi tog fotos hele vejen rundt, så man rigtig kunne se farveforskellen. Og heroppe over byens tage er det sjovt, hvordan alderen spiller ind på oplevelse.
Den yngste på 6 var optaget af farverne og farveskiftene.
Pigerne på 9 og 10 var meget optaget af farveren og hvor jeg bor, fætrene bor osv.
Drengene på 12 var ikke så optaget af farveren - udover den ene, som syntes de gav ham hovedpine! De var mere optaget hvorlænge det tog at bygge det, samlingerne mellem glasstykkerne osv.
Den ældste på 15 var farveoptaget og forsøgte at få de andre med på at tænke vinter, forår, sommer og efterår, og hvordan man bliver "snydt" af farven, når man står midt i den fremfor på den anden side. Og så var det udsigten: hvad er det for for en bygning, der gik vi osv.

Bagefter snakkede vi om det at gå inde i en regnbue, hvilket jo som den ene påpegede det ikke var, for den lå ned og farver i en regnbue er ikke placeret sådan! Og hvor var i øvrigt guldkrukken for enden af regnbuen.........

Hmmmm

Efter regnbuen var vi nede og se særudstillingen af Olafur Eliasson. Rummet med farver og tåge, det tog kegler. Både det at være "blændet" af tågen og det farveorgie, man går rundt i. FED oplevelse - genialt!

"GET LOST" af Fredrik Raddum er bestemt også værd at besøge med børn.

figuren i lænestolen: jeg sagde til drengene, at sådan vil de ende med al det TVkiggeri, de har gang i ....

En skøn dag!

noget om børn

Jeg har ingen børn. Sådan som tiden er i dag er det efter eget valg. Da jeg nåede midt 30´erne og stadig ikke havde fundet HAM, jeg bare skulle stifte familie med, så blev jeg ligesom tvunget til at forholde mig til børn/ ikke børn. Jeg havde flere kvinder omkring som mente (de var selv uden børn), børn - at få børn er en RET kvinder har. Den retorik har jeg umådeligt svært ved at forholde mig til. Det er vel så også mænds ret - de har bare ikke anatomien til selv at udøve den RET!

Jeg overvejede kunstig befrugtning, aftale med en ven, adoption - hele spektret, men jeg mener faktisk ikke børn er en ret. Det er en gave, som nogle forvalter bedre end andre. Og jo mere jeg overvejede det jo mere blev jeg overbevist om, at jeg også kunne få et godt indholdsrigt og lykkeligt liv uden børn. Og den beslutning har jeg ikke fortrudt, selvom der indimellem er tidspunkter, hvor jeg lige må genoverveje den.....

Og så har den mærkværdige oplevelse at mænd har nemt ved at respektere beslutningen, og er sådan lidt:"godt for dig"- agtige, medens nogle kvinder bliver lidt provokerede og små agressive i tonen, som om jeg tager den mulighed fra dem. Eller som en sagde engang:" du er jo superegoist", hvilket fik mig til at knække sammen i krampelatter, for der kunne hun ikke ramme mere forkert!  Og superegoister er det ikke dem, der får børn fordi det er deres RET eller det sidste statussymbol der mangler i deres liv?

I mit liv har jeg den store velsignelse at mine søstre tilsammen har 6 børn i alderen 6½ - 15½ år - og dem har jeg taget anpart i. Så mit liv er jo ikke barnløst! Det er bare meget koncentreret tid med børn.
Jeg nyder at være sammen de unger - de er fantastiske!

Her er de alle 6 fotograferet på taget af Aros.

For mig handler det i virkeligheden ikke om at få børn eller ej men at tage en beslutning, som er gennem overvejet og ikke mindst at ville prioritere  og omprioritere livet i de 10-15 år, hvor børn har brug for kærlige nærværende forældre. Få kunstig befrugtning, den gammeldags måde, adopter, bliv plejeforældre, jeg er ikke for det ene eller det andet, men i dag har vi et valg - tag det ansvarlige valg og agér derefter, det er det jeg vil sige med det her.

noget om stokroser

Da jeg overtog min kolonihave var der SÅ mange stokroser. Lige meget hvilket bed, jeg havde været i nærheden af, så havde jeg stokrose støv på mit tøj. Jeg ville gerne af med nogle, men gjorde ikke rigtig noget for det - men der blev bare færre af dem.


Nu har jeg en koloni op ad mit drivhus - de giver god skygge til tomaterne.
Der er fire farver, jeg har lige sået en sort - den er jeg spændt på at se.

Og skal I også lige se et par sene Akelejer

noget om "tøsedage"

En gang om året har min mor, mine søstre og jeg en "tøsedag". Vi tager til København og så bliver der hygget og shoppet igennem. Niecerne er ved at blive så store at de har luret grundprincippet i "tøsedag"= girls only. Og Sofie på 9 år, mener hun i den grad passer ind i konceptets ramme.

Togturen og "pitstop"(frokost og kaffe) bliver brugt på opfølgning på hinandens liv og politiske overvejelser. Her er et par eksempler på dagens emner: Skemalægning ( en søster er lærer), Sygehusvæsnets forfatning (en anden søster er sygeplejeske), bonusordninger, gummitaske produktion (mors nye passion), den konstante udfordringen  der hedder børneopdragelse og hvordan den ændrer sig med børnenes alder, robotstøvsuger, nye arbejdsudfordringer, haveplaner og meget mere. Det er dejligt at have tid til at snakke og gå lidt i dybden.

På en eller anden måde lykkes det os altid at få lagt et nyt indslag ind i dagen. I år fik min mor lige luftet, at hun da aldrig havde været på Christiania, og det havde vi heller ikke så afsted i rask trav fra Hovedbanegården.

Og det var da den bedste oplevelse. Fristaden tog sig i høj sol ud fra den allerbedste side  - når man lige kom forbi pusher street....
Fantasifulde husbyggerier, smukke skulpturer og vægmalerier, fine små haver og en frodighed: så fantastisk. Jeg ville helt sikkert stortrives på Christiania (her var søstrene og moderen enige).

Efter Christiania gik vi i Nyhavn og fik frokost. Det er jo altid et godt sted. Den ene søster havde aldrig været i Nyhavn, vi forsøgte derfor at overbevise hende om at man skal have en tatovering ved det første besøg.

Og så blev der shoppet igennem. et par NoaNoa butikker blev tømt ! Gad vide hvor meget svogrene vil betale for at guide søstrene udenom NoaNoa????

Vi så også Elefantparade. De står overalt i København, de her to fandt vi ved Hovedbanen:

En helt igennem dejlig fornøjelig dag.

noget om familie 2

Mit sidste indlæg om familiesammenkomster får mig til at følge op med dette blogindlæg om vores (mine fætre/kusiner og grandkusiner/grandfætres) fælles barndom oplevelser hos min moster og onkel.

Min moster og onkel havde et lille landbrug. Ved siden af landbruget var min onkel mælkekusk for det lokale mejeri og min moster underviste på aftenskole i syning.

Alle vores skoleferier og mange mange weekender er tilbragt her. Og når jeg var ekstra sur på min mor truede jeg med at flytte "ned" til moster.

Hos min moster og onkel var der tre grundregler:
1. I må lave hvad  I vil, men I må ikke komme til skade.
2. Der skal være ro i og omkring huset fra 13-15 (middagslur)
3. I skal smage på maden hver gang, for smagsløg ændrer sig hele tiden.

Til sommerfesten kom vi som altid til at snakke om nogle af de skøre ting min moster fandt på: fx. efter en Skt.Hans aften, hvor der var grillet og festet; så samlede hun dugens fire hjørner sammen og bar alt service, ketchup i osv. ind i køkkenet i dugen for at sortere det der inden opvask.
Eller dengang min grandkusine faldt med to spande valle på hovedet ned i et par kokasser! Vi grinte så min moster næsten ikke kunne stå op. Var grandkusinen vred - ja over at vi grinte.
Eller duften af Nivea i den blå dåse, som var mosters universal creme.
Eller roehakning i sommerferien.
Eller den daglige gåtur til ishuset, hvor der blev købt is og snold.
Eller kattene, grisene, køerne, kvierne, kalvene som der blev gået tur med i snor og grime lavet af selvbindergarn.
Eller da fætteren havde besluttet han ville ride hesten til, og den godt ville lege med i en ½ times tid, og så den gik den ind i stalden. Han var så frustreret over ikke at kunne styre den, at han ikke opdagede stalden og blive banket bagover af hesten, da han ramte staldvæggen og hesten fortsatte ind i boksen.
Eller når der skulle køres halm ind, og vi alle mødte op og knoklede.
Eller at stå op kl. 3 om morgenen og køre med onkel Billy på hans mælketur rundt til de lokale bønder.
Eller da kusinen kom fra Egeskovs marked og trak et får ud fra bagsædet af en 2CV.
Eller den gamle "Herbie" Folkevogn, og få love at sidde bagi og ikke på bagsædet.
Eller min mosters noget hårde abrupte bilkørsel.
Eller smagen af sommer i form af de henkogte kirsebær, moreller og pærer serveret med råcreme.
Eller novemberslagtning af grise, ænder og høns.
Eller brombærpluknings ture til alle de levende hegn.
Eller adventskranse fabrikation.

En barndom med en del Pippi Langstrømpe, en del familie sammenhold og kærlighed og en del "tag ansvar for det du gør" = Fantastisk!

noget om familie

En af mine prioriteter er min familie. Jeg vil gøre meget og sætter meget til side for at være sammen med min familie - jeg har en pæn stor en af slagsen. Min mor er den yngste af 6 - efternøler i øvrigt!  Hendes 5 ældre søskende har alle mindst 2 børn, og de er cirka 10- 14 år yngre end min mor, Vi er 15 i den generation. Her har de fleste også fået mindst 2 børn, så vi taler en pæn stor flok af den nærmeste.....

Men det er nu min mor, hendes to søstre, deres børn, deres børn og deres børn (vi er nemlig 4 generationer nu), der mødes og er sammen.
Min mormor var en kvinde, som samlede familien omkring sig. Da hun døde var det min ene moster, som samlede familien til fx. Skt. Hans, som jeg har fortalt om. Min mor og mine kusiner er nu dem, som samler og sørger for vi mødes.

Og vi vil gerne samles - det er ikke kun mig, der sætter alt til side og prioriterer det højt, når der inviteres. I går havde min kusine Merete og hendes mand inviteret til sommerfest. Da deres børn var små - hjemmeboende var det til sommerfesten, der blev holdt fødselsdag for pigerne. Nu er - som i går var det tja - en sommerfest med Skt. Hans indslag.... Og vi var der alle sammen (vi var omkring 40). Her er lidt stemningsbilleder:


øverste række: Min onkel Billy og hans veninde Lise, Rasmus og Tommy.
nederste række: Min kusine Hanne, Min grandkusine Kamilla, Min søster Anisette og grandkusine Fie



øverste række: min mor og min moster Tove, grandkusinerne Puk og Vinnie og kusine Merete
nederste række: Søster Leanette Og kusine Helle med mand , min far

Som traditionen byder hos Merete lagde vi ud med  pandekager og is (kaffe naturligvis), og så blev der grillet, medens børn og barnlig sjæle bagte snobrød og popcorn over bål. Vi måtte pga. den voldsomme regn opgive at brænde Skt.Hans bål - det var alt for vådt.
Merete og Tommy har et "nedlagt" landbrug, som de har bygget om og renoveret. Når jeg skriver nedlagt i citationstegn, så er det fordi de jo lige har høns, gæs og heste gående +  et utal af katte og en hund.

Børnene fandt en død muldvarp (kattene havde vist holdt jagtgilde...), så midtvejs skulle der lige holdes begravelse:

Det var frygteligt hyggeligt og en dejlig dejlig dag. Der blev som altid snakket om vores barndom, ferierne hos moster og Billy, vores haver, børneopdragelse, politik - hvordan er det lige vi behandler de ældre, sygehusvæsnets tilstand, skolerne og mangel på eller modsat gode dygtige engagerede lærer, gigtramte led og nye mirakelkure og medicinering, og hvor skal hvem holde ferie i år. Møg skønt!

Jeg elsker den slags dage!