Viser opslag med etiketten Kunst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kunst. Vis alle opslag

søndag den 20. november 2011

noget om SAK - Svendborg Amts Kunstforening

Min niece på 9 inviterede mig og hendes mormor på SAK. Det vidste jeg så ikke hvad var, men tilsyneladende har Svendborg et kunstmuseum - som jeg aldrig har kendt til før...
Og det er et rigtig lille fint museum med lokale kunstnere i den faste udstilling, spændende særudstillinger og alt pakket ind i et smukt gammelt hus.


Se hvad vi alt så - den nederste collage er med skulpturer af Theodor Bok. Jeg var helt solgt: hundrede små stykker træ samlet med små trædyvler og bygget til fantasifulde figurer nogle i 2½ meters højde. Uh jeg ville gerne have sådan en i min have. Måske skulle jeg forsøge mig....


Kai Nielsen
Sofie forklarer mormor om Erik Flygenrings intentioner

Per Buk

Theodor Bok

lørdag den 29. oktober 2011

noget om børnekunst

Min ene søster bor i en lille by med en skole af mellemstørrelse. På denne skole er der et efter-skole-tilbud til børnene: billed skole. Den bliver kørt af et par gamle lærer, det koster - selvfølgelig - noget at være med, og de laver fantastiske ting. De to voksne er så iderige og motiverende for børnene, at det de får lavet er - tja døm selv.

Dette efterår har teamet være Hundertwasser og Gaudi.



Er det ikke bare godt gået af børn i fra 3 - 6 klasse?




fredag den 15. juli 2011

noget om at nyde livet

Jeg har lige haft hele flokken af mine nevøer og niecer på sommerferie. Jeg er så umådeligt heldig, at de stadig gider være sammen med deres moster selvom nogle efterhånden er så gamle, at der nok snart er kærester osv. der trækker mere.

Når de kommer alle 6, så sover vi over det hele på mine 70 km2. om dagen rydder vi alt væk, så det kan lade sig gøre at spise og foretage sig andre ting.

Fra de var helt små, har det været fast at vi i hvertfald skal besøge mindst 1 museum, år de er på ferie.Og de nyder det. Nu har vi efterhånden været flere gange på Aros, og derfor komme vi der kun, hvis der er nogle spændende særudstillinger. Derfor skulle vi naturlig vis i regnbuen:
Vi tog fotos hele vejen rundt, så man rigtig kunne se farveforskellen. Og heroppe over byens tage er det sjovt, hvordan alderen spiller ind på oplevelse.
Den yngste på 6 var optaget af farverne og farveskiftene.
Pigerne på 9 og 10 var meget optaget af farveren og hvor jeg bor, fætrene bor osv.
Drengene på 12 var ikke så optaget af farveren - udover den ene, som syntes de gav ham hovedpine! De var mere optaget hvorlænge det tog at bygge det, samlingerne mellem glasstykkerne osv.
Den ældste på 15 var farveoptaget og forsøgte at få de andre med på at tænke vinter, forår, sommer og efterår, og hvordan man bliver "snydt" af farven, når man står midt i den fremfor på den anden side. Og så var det udsigten: hvad er det for for en bygning, der gik vi osv.

Bagefter snakkede vi om det at gå inde i en regnbue, hvilket jo som den ene påpegede det ikke var, for den lå ned og farver i en regnbue er ikke placeret sådan! Og hvor var i øvrigt guldkrukken for enden af regnbuen.........

Hmmmm

Efter regnbuen var vi nede og se særudstillingen af Olafur Eliasson. Rummet med farver og tåge, det tog kegler. Både det at være "blændet" af tågen og det farveorgie, man går rundt i. FED oplevelse - genialt!

"GET LOST" af Fredrik Raddum er bestemt også værd at besøge med børn.
figuren i lænestolen: jeg sagde til drengene, at sådan vil de ende med al det TVkiggeri, de har gang i ....

En skøn dag!

lørdag den 11. juni 2011

noget om kunst

Sculpture by the sea - det helt store tilløbsstykke her i juni. 60 kunstværker udstillet fra Tangkrogen til Ballehage langs med stranden og gennem skoven.
Fantastisk. Den slags får folk som aldrig vil overveje et museumsbesøg til at komme ud og se kunst: det er jo bare en vandretur langs stranden....

Og så er der en kunstanmelder i Aarhus der "vovede" at give udstillingen 1 stjerne. Hi hi. Det gav vred genlyd.

Men altså hvem har retten til at definere hvad kunst er?
Handler kunst ikke om, hvad det gør ved dig? - Her har det tilsyneladende gjort noget ved en anmelder.
Er det ikke lidt vel kækt at anmelde 60 kunstnere samlet? Eller måske var det bare selve udstillingen og udstillingsformen som koncept??

Tja, her er tre skulpturer, som vores spejdere blev optaget af den anden aften: