torsdag den 11. august 2011

noget om musik

Jeg er storforbruger af musik. Der er altid musik omkring mig. Hvis ikke det er radio, cd, mp3, så kører der små melodistumper i mit hoved. Da Howard Gardner blev det helt store hit i pædagogiske kredse, og vi alle skulle finde ud af hvilken af de otte intelligenser, der var mest dominerende hos os alle hver især, der tog jeg en test, som - surprice viste at jeg er MEGET sproglig intelligent og musisk. Og mit "høren- musik-bidder" i mit hoved hele tiden, det er udpræget hos "OS".

Jeg hører al slags musik -undtagen dødsmetal og lignenden genre. Jeg er til klassisk, pop, hiphop,rap osv. Og nu skal jeg i fire dage nyde musik i Bøgeskoven, som jeg gør hvert år med bedste veninden. SKØNT!



Vi har fundet en model, hvor vi tager bussen frem og tilbage hver dag= varmt bad, tørt tøj, egen dejlige seng :-)

God weekend

tirsdag den 9. august 2011

noget om små robotter

Jeg har en forkærlighed for små robotter - både de kinesiske små nogle af metal, som skal trækkes op og de fine der ligner insekter. I dag fandt jeg disse klemmer med robotter i Tiger. De fik hver en lille magnet i ryggen, og nu holder de mine papirer på køleskabet.



lørdag den 6. august 2011

noget om haveglæder

Jeg vil bare lige dele et par fotos af en meget stor glæde lige nu:
 en Solhat, jeg plantede sidste år.


fredag den 5. august 2011

noget om allergi

Jeg er allergiramt - big time. Jeg plejer ellers ikke at mærke noget her på denne tid af året; normalt er det Elm og blomstrende græs jeg reagerer på. Men da jeg vågnede i morges var jeg helt overmandet af allergi. Øjnene klør, stemmen er dyb og rusten og næsen drypper konstant med vandagtigt slam. ØV ØV! og de piller jeg har, de tager kun toppen!

Jeg fik først allergi eller som man også siger: høfeber, da jeg var midt sidst i tyverne. Min barndom har jeg tilbragt med bunker af dyr, på støvede hølofter og med alverdens fantastiske kemiske saftevand og is. Og jeg har aldrig mærket noget. Men vupti, da jeg som voksen begyndte at leve økologisk, så kom allergien. Det skal man nok ikke analysere på :-)
Jeg har normalt ikke mere end håndkøbs 8 timers piller kan klare., men i dag: ØV ØV!

lørdag den 30. juli 2011

noget om haveinspiration

Når jeg holder ferie ( eller bare når...), får jeg inspiration til min have. Jeg var i Botanisk have i københavn med veninden. Og udover den skønne park, så er væksthuset altdi et besøg værd.


Hvem der havde ikke bar et 16 km2 drivhuset men et væksthus eller orangeri. Uh det kunne være skønt!
Jeg ville frygtelig gerne have vand i min have, men det er der ikke plads til.
Her er lidt stemningsbilleder

En fed karpe...

se godt efter - der er nemlig skilpadder i vandet, som nogen har sat ud. ikke god stil! men de er hyggeige de padder

Her
smukke åkander



Her kommer et par billedkollager fra Tivoli - gode idéer at tage med hjem i Haven

fredag den 29. juli 2011

noget om god mad

Jeg er madglad - hvilket også kan ses!! Og det skal helst være rigtig god veltilberedt mad.
Jeg er også doven og ofte presset på tid, så ofte ender jeg med at spise godt rugbrød med diverse, når jeg ikke kan nå at fordybe mig i madlavning. Det er nemlig ikke mad lavet på 30 min jeg dyrker - selvom den der Jamie Oliver kogebog ser interessant ud (elsker i øvrigt også kogebøger). En af mine store glæder ved storby ferie er derfor at spise godt. Det er fra en god morgenmadsbuffet på hotellet til den lette frokost til en solid aftensmad. Og er vi et sted med konditorier, så er eftermiddagskaffen reddet. Min passion for konditorier må jeg skrive om senere...

Når jeg holder ferie skriver jeg de gode spisesteder ind på mine bykort, når jeg kommer hjem, mange venner og bekendte har haft stor glæde af disse "huskere".

I denne uge har vi haft to gode oplevelser. Den første i Tivoli: Madkassen.


   Fantastisk koncept. Håber I kan læse deres manifest. Vi fik forret: røget kødvarer (pølser og fjerkræ) med surt. Hovedret: Kylling som vor mormor laveden den og kotelet med spidskål dertil grov kartoffelmos af nye kartofler. Dessert: chokolademousse og rabarbertrifli.
Det smagte fantastisk. en anbefaling værdig!

Den anden var FIAT på Kogens Nytorv. Det havde vi fået anbefalet


Vi havde ualmindelig svært ved at vælge mellem de mange retter på menukortet, men vi endte med en 4 retter menu med tilhørende vinmenu.
FANTASTISK!! Det var en italiensk som at være i Firenze igen. Lækkert.
En helt igennem dejlig aften: mad som i Italien, skøn vin, rigtig god betjening - kommer du til staden, så giv dig selv den her spiseoplevelse.


noget om storbyferie

Jeg ELSKER storbyferie. Jeg har efterhånden været på en del. Jeg har en rigtig god veninde, som jeg ofte tager afsted med. Vi er nemlig rigtig gode til at rejse sammen - det skal man være, ellers glem den afslappende ferie.
Hvad er det så jeg elsker ved storbyferie? Tja byens puls, at se på arkitektur, kunst, mennesker, spise godt, Shoppe og opleve opleve opleve.

Vi har lige været  nogle dage i hovedstaden. Det var fantastisk. 3 dages get away fæles som 10 dages ferie, fordi der bare ikke er hverdag indover. Det er ren afslapning. Ingen mødetider, deadlines, problemer (undskyld udfordringer), tøjvask, oprydning eller aviser. Ren ren afslapning og nydelse.

Vi tog med den her en tur ud til Kastellet:
Det skulle enhver turist prøve. En busfærge, som sejler forbi alle de attraktioner, man giver en formue for med canal rundfarten: Diamanten, det nye skuespilhus, operaen osv. Vi hoppede af ved Esplanaden og fik også set på Gefion springvandet (der var jeg sidst i 8. klasse - unægteligt en hel del år siden), den engelske kirke og så Kastellet.
Skøn formiddag. 


Eftermiddagen blev tilbagt i botanisk have.

Sådan en dag med dejlige smukke oplevelser i godt selskab, det fylder sjælen op på den gode måde. Det kan jeg leve længe på.