torsdag den 18. juli 2013

noget om favoritter

Jeg bliver nogen gange lidt tunnelsyn - agtig i hvad jeg har i Haven. Jeg får nogle favoritter. Et kriterie for favoritter er at de skal have smukke blomster og et smukt løv, som også er smukt, når planten ikke er i blomst. Derfor er akelejer en stor yndlingsfavorit. Men også Geranium -storkenæb er røget på favorit listen. Jeg har nogle forskellige, her er dem, som jeg går og nyder lige nu:

tirsdag den 16. juli 2013

noget om mine stokroser og juli blomster

Min have blomstrer så smukt - men lige nu er der ikke så mange blomster. Jeg havde egentlig sidste år besluttet at plante noget, som blomstrer midt sommer -det er som om jeg her midt om sommeren mangler noget. Men så større er glæden over stokroserne.
I får lige lidt billed spam:
 

 

Når man nær-kigger blomsterne, kan man se, at selvom farven måske ligner hinanden, så er blomsternes facon og detaljer forskellige.

Og ja, så skal jeg finde noget mere med blomster til juli måned, men det er jo et hygge problem :-)

søndag den 9. juni 2013

noget om min talentfulde mor

Min mor laver ting i genbrugs gummi. Det har jeg vi berettet om før. I fødselsdagsgave fik jeg så den her:


Er den ikke bare smuk ? - den passer så fint på min terasse.

noget om fødselsdage...

-så havde man lige fødselsdag. Og det er som om det der med tallet bliver mere og mere ligegyldigt. Og i virkeligheden er fødselsdagen som sådan også ligegyldig, MEN en ualmindelig god lejlighed til at invitere familien og råhygge.

Det var så dejlig en dag  -og tja så fik jeg jo lige et pæretræ og andre gode havegaver :-)


Og vi var da også lige en tur ude og være lidt kulturelle








søndag den 2. juni 2013

noget om mine elskede akelejer

Yeahhhhh -så er det sæson formin yndlingsblomst. Jeg har en hulens masse efterhånden. Og ser jeg en ny på plantemarked eller planteskole - så er jeg TVUNGET til at købe den :-) Der er nogle, som endnu ikke er sprunget ud, så I får kun dem, som er...



onsdag den 22. maj 2013

noget om inspirationsture

Jeg nyder at komme rundt og se hvordan andre griber tingene an. Lige nu bliver jeg voldsomt optaget af alle de blomstrende frugttræer. De står der i al der flor og er så smukke og afgiver løfter om en velsmagende sensommer...

Her er det mit lille nye Kirsebærtræ, som jeg fik i gave sidste år. Åh det ser lovende ud.



Æbletræer har de smukkeste blomster af alle


 Her er to forskellige måder at have æbletræer på, som jeg kom forbi i dag. Det ene sted er alle træerne sat op i espalier


Her er træet blevet "kugleklippet" som en buskbom ( den mangler lidt trimning i toppen).



Det gav da lidt inspiration og ideer til overvejelse.Mine træer vokser som de vil, og indimellem tager jeg en vildfaren gren med grensaven. Hvordan har du dine træer?

noget om fugle

Jeg er lidt blandet, når det kommer til fugle. Jeg elsker at høre dem synge og trille,  nyder synet af fugle der flyver eller om efteråret, når de samles i store flokke for at tage turen sydpå. Alle småfuglene har smukke farver, og sidste sommer så jeg på Egeskov en falkonér med smukke smukke ugler og rovfugle - WOW!
Jeg nyder da også en stegt kylling eller mums juleanden.
Og ja, jeg vinterfodrer dem i min kolonihave, det er jo nyttedyr!!!
Men skal jeg være helt ærlig: så er jeg lidt bange for fugle. Helt helt urationel. Kunne de finde på at bide lidt i mig (kan fugle bide?) , og deres vinger og fjer, når de basker - åh nej!
At se Hitchkoch´s "Fuglene" som 13 årig gjorde det jo ikke bedre...

Og hvad sker der så altid for mig? Mens jeg lå sådan og slappede af med lidt haveblad






Jeg blev iagttaget - og konen kom også lige forbi. Hun var dog ikke så modig.

Og i træet lige ovenover mit hoved slog en due sig ned og begyndte et due-rock band!