mandag den 20. maj 2013

Noget om arbejde og nydning

Lørdag brugte jeg på i bagende sol og varme at luge og ordne have. De varmt, men det er som om det er svært at sidde med en bog eller avisen, når bedene bare kalder...

Tre trillebørfulde mælkebøtter, tidsler, skvalderkål og visne stauder blev kørt op til grønt affald. Vi har nemlig en grøn affaldsplads i vores haveforening, den bliver tømt 3-4 gange i løbet af en havesæson - og vi er lykkelige for den!

Men øv at lave sådan et stort stykke arbejde, når udsigten til naboens have er sådan:


Måske skulle man foreslå dem en mælkebøtte- vin- produktion....? Eller bare lige en tur med plæneklipperen henover de gule smuksakker inden de går i frø?

søndag den 19. maj 2013

Noget om en god havedag med min kolonihavegruppe

Åh en dejlig dag - godt nok ikke i min have, men den har handlet om have....

Dagen blev indledt med et besøg i Botanisk Have og Haveselskabets plantemarked. Jeg vidste jeg skulle have mynte og gerne nogle flere nye Geranier, men altså behov opstår jo bare pludseligt :-)
Dagens høst klar til udplantning: 3 stk storkenæb, 2 stk duftpelargonier, 1 blå lærkespore,
1 lille plante til mit stenbed (kan ikke lige huske navnet), mynte fra Karins have, 1 stk basilikum,
1 stk chili og selvfølgelig en ny akeleje....


Efter plantemarked havde Karin inviteret til kaffe og blødt brød i hendes nye have i Skovlunden (bag Marselisborg slot). Karin har fortalt meget om hendes nye have, og ud fra hendes beretninger havde jeg (og de andre) forventet græsmark med skvalderkål og mælkebøtter og i øvrigt mørk i skygge fra de store træer fra Forst Botanisk have. Men nej nej - sådan var det slet ikke....




Vi fik kaffe og blødt brød. Og så fik vi iøvrigt aftalt en lørdag, hvor Lotte skal have hjælp til at male hendes hus.


Og som altid, når nogen har noget der kan deles af, så bliver der delt. Her er Annie i gang med at grave et par bregner op



Har du også nogle gode havevenner?

lørdag den 18. maj 2013

torsdag den 16. maj 2013

noget om solskins maj

Åh hvor jeg dog elsker de vidunderlige solskins dage i Haven hvor planterne gror, fuglene synger, der er kaffe på kanden og jeg får ordnet lidt histen og pisten.

Jeg har været i gang med at ordne alle staudebedene. Det ene bed skal udvides og et andet skal nedlægges. Det er simpelthen placeret et skidt sted, så der må græs på igen.

I får lige lidt billedspam af de smukke blomster:




tirsdag den 30. april 2013

noget om smuksakker i Haven

Jeg har jagtet smukke forårsbebuder i Haven i dag med mit kamera.

Alt er en måned forsinket og det betyder, at Haven eksplodere i skønne farver og fine blomster. Jeg er lidt bekymret for om det går så hurtigt at det er ovre før det får begyndt, men så er det jo bare om at nyde det!





mandag den 29. april 2013

noget om mit gartneri i vindueskarmen

Jeg har et lille gartneri i min vindueskarm:

Tagetes - de er som fine små orange kugler i mine staudebede, når de bliver plantet ud.


- og så har jeg nogle specielle squash, det skal prøves.


søndag den 28. april 2013

noget om at gøre haven forårsklar

Jeg har haft den dejligste dag i Haven i dag.
Jeg fik plantet nye stauder ud i potter, så de lige får et kickstart inden udplantningen i staudebedet.


Og bedene blev renset óg luget med hænderne. Det er den gode måde at komme i gang med foråret og sommeren på, men hold da op, hvor arme, balder og hænder værker i aften....

Og lidt kækt måske har jeg sat georgine knoldene. Nu er frosten jo lisom væk. Uh hvor jeg glæder mig til de kommer op.





Og alle de Geranium jeg såede