mandag den 27. juni 2011

noget om dyr i bur

Jeg er ikke glad for vilde dyr i bur - slet ikke efter at have set nogle af dem i deres ægte habitat: Zerengeti.
Men hvordan skal børn og andre ikke så heldige som jeg , opleve og se hvordan dyrene lever og ser ud? Og så skal man jo heller ikke glemme hvor stort et arbejde de forskellige zoologiske haver gør i forhold til bevarelsen af arterne.

I sidste uge var vi i Ålborg Zoo med vuggestuen. Og lad mig bare sige det med det samme: en fantastisk tur. Børn og voksne nød dagen, samværet og dyrene.

Her er et par stemnings collager af dyrene:




søndag den 26. juni 2011

noget om sofa"hygge"

Jeg har tilbragt søndagen i selskab med dem her:


ZULU kører maraton med forskellige serier og i dag var det så med de to gamle venner.

fredag den 24. juni 2011

noget om smukke salmer

Jeg var til et møde den anden dag, hvor vi indledte mødet med denne salme. Lige siden har den i brudstykker hængt i mine tanker. Smuk smuk smuk!



1. Det dufter lysegrønt af græs
i grøft og mark og enge.
Og vinden kysser klit og næs
og reder urtesenge.
Guds sol går ind
i krop og sind,
forkynder, at nu kommer
en varm og lys skærsommer.

2. Hør fugletungers tusindfryd
fra morgen og til aften!
De kappes om at give lyd,
der priser skaberkraften.
Hvert kim og kryb
i jordens dyb
en livsfryd i sig mærker
så høj som himlens lærker.

3. Se, blomsterflorets farvepragt
gør alle ord forlegne.
Kong Salomon i kroningsdragt
misundeligt må blegne!
Alt smukt, vi ved,
al kærlighed,
den mindste fugl og lilje
er, Gud, din skabervilje.

4. Ja, du gør alting nyt på jord,
en sommer rig på nåde.
Men klarest lyser dog dit Ord
af kærlighedens gåde.
Alt kød må dø,
hver blomst blir hø.
Når vissentørt står floret,
da blomstrer evigt Ordet.

5. Ja, Jesus Kristus er det Ord,
der skaber liv af døde,
så ny blir himmel, ny blir jord,
en verden grøn af grøde.
Kom, Jesus, snart,
og gør det klart:
den morgenstund, du kommer,
da gryr en evig sommer. 

Mel.: Waldemar Åhlén 1933
Tekst Carl David af Wirsén 1889. oversat og gendigtet af Johannes Johansen 1985.

torsdag den 23. juni 2011

noget om skt.Hans

Jeg elsker - elsker med stort E - de lyse sommernætter. Solen og lyset gør mig gladere og lettere om hjertet.
Midsommer har altid for mig været forbundet med Skt.Hans. Det har altid været vigtigt at fejre og markere sommeren denne aften. I min ungdom blev den fejret med venner og studiekammerater, da det jo ofte også var punktum for eksamen, semestret og skoleåret. Senere var det med spejderne - her også som medarrangør i et kæmpe stort traditionelt Skt.Hans arrangement. Altid altid med gode venner og familie. Men i år - i aften har jeg besluttet at fejre den i sofaen. Der er købt rosévin og is, og jeg skal hvile ørerne, hjernen og slappe af!

Skt. Hans vil for mig altid dybt i min sjæl være synonym med bål, heksafbrænding og hygge hos min moster og onkel. Det her bålfoto kunne være taget hos dem. 
Min moster og onkel havde en gård, et lille nedlagt landbrug. Her tilbragte vi (mine søstre og jeg + af og til fætre og kusiner) store bidder af vores barndom (weekender, skoleferier osv.). Det må jeg fortælle mere om en anden gang, nu er det Skt.Hans.
Hvert år i måneder forinden begyndte min onkel at samle ind til bålet. Al afklip fra de levende hegn omkring jorden, gamle brædder osv. blev smidt på bålet. På selv aftenen blev bålet flyttet med traktor og grab, for at undgå pindsvine død - sådan var det nu ikke fra begyndelsen af min hukommelse. Og bålet blev stoppet med gamle halmballer, så der bedre kunne komme fut i det.
 Her samledes den nærmeste familie, naboer og andre til Skt. Hans. Heksen blev fabrikeret af en gammel kjole eller kittel, gamle nylonstrømpe bukser fyldt med halm til arme og ben, papkasse til hoved.
Ofte grillede vi før bål afbrændingen og eller efter :-) Medens bålet brændte ned blev midsommervisen af  Holger Drachmann afsunget - først  P. E. Lange-Müllers melodi, men så kom Shubidua til men en moderne  melodi, og den blev taget vel imod.
Når bålet var nede i glødeniveau og klokken ikke var blevet for mange (eller regnen tog fornøjelsen), så blev der lavet snobrød.

Det var ren ren lykke. Og ingen Skt. Hans fest har overgået disse skønne aftener på syd Fyn.

mandag den 20. juni 2011

noget om gode familiestunder

Jeg har lige haft fødselsdag. Det blev fejret i går med forældre, søskende m/mænd og børn. Vi lagde ud med frokost i Haven, og efter frokosten kørte vi til stranden for at se sculptures by the sea. Dagen blev rundet af med kaffe og kage i lejligheden.

Det var en af de der rigtig gode dage - I ved, hvor man får hygget, snakket, fulgt på hinandens sociale liv, arbejde, nye skøre idéer og besynderlige behandlinger og sygdoms forløb. Og samtidig en dejlig berigende kunstoplevelse i den smukkeste natur Danmark har at byde på. FANTASTISK!!!

"nej en dromedar - nej hvad er det i dens mave"
"kø til kikkerten. Nogen stod der gerne - længe og ventede"
"mormor og pigerne slår smut"

Filtede vandgopler

Mormor og pigerne studerer skovbunden


og ser de mest fantastiske svampe




Skulptur nr. 66

Det var bare den dejligste dag

lørdag den 11. juni 2011

noget om kunst

Sculpture by the sea - det helt store tilløbsstykke her i juni. 60 kunstværker udstillet fra Tangkrogen til Ballehage langs med stranden og gennem skoven.
Fantastisk. Den slags får folk som aldrig vil overveje et museumsbesøg til at komme ud og se kunst: det er jo bare en vandretur langs stranden....

Og så er der en kunstanmelder i Aarhus der "vovede" at give udstillingen 1 stjerne. Hi hi. Det gav vred genlyd.

Men altså hvem har retten til at definere hvad kunst er?
Handler kunst ikke om, hvad det gør ved dig? - Her har det tilsyneladende gjort noget ved en anmelder.
Er det ikke lidt vel kækt at anmelde 60 kunstnere samlet? Eller måske var det bare selve udstillingen og udstillingsformen som koncept??

Tja, her er tre skulpturer, som vores spejdere blev optaget af den anden aften: