torsdag den 2. januar 2014

GODT NYTÅR


Kære alle
Godt nytår.
Jeg håber alle er kommet godt ind i 2014.


Januar er ikke bare begyndelse på et frisk nyt år, det er for mig også den tid, hvor hjemmesider med spændende frø og planter lokker noget så eftertrykkeligt. Jeg plejerat kunne nære mig indtil februar og alle de små firmaer også har fået deres sider opdateret, MEN så går den ikke længere :-)

Har du det lige sådan?

torsdag den 7. november 2013

noget om pelargonier

Igennem de sidste par år har jeg fået mig en pæn samling af pelargonier. De står i krukker på min terasse. Der er både de fine engelske, dem som har nærmest småroser som blomster og så er der ved at ved en del med duft. I dag havde vi vandlukning og derfor flyttede mine pelargonier ind i ly for kulden.

Nu står de her forventningsfulde og venter på foråret komme, Og inden nogen spørger: jo jeg klipper ned og laver nye af stiklingerne :-)

søndag den 3. november 2013

Noget om storme


Jeg var noget bekymret for min have under stormen den anden dag. Jeg havde nemlig planlagt en havedag præcis den dag - fri fra arbejde og det hele. Havemøbler skulle gøres efterårsklar og stilles ind og der skulle køres et par gange til genbrugsstationen. Men så kom stormen....




En bænk var væltet -et bunke grene til et kvashegn var blæst ind i et hjørne af haven. Og så var der to smadrede ruder i mit drivhus. Nærmest som om et vindstød var kommet ind i huset og havde blæst to ruder ud. Men altså det er jo til at fikse, det kunne være gået så meget værre.

onsdag den 16. oktober 2013

noget om efterårsbedet


Selvom vi har midt oktober, så er mit staudebed stadig blomstrende: Aster i forskellige størrelser og farver, Geranium, Maguritter, stokroser og så de fine blomster her. Jeg tror det er en slags Asters.

 

tirsdag den 15. oktober 2013

noget om den dårlige hukommelse


Sidste år fik jeg nogle "Nøgen Jomfru". Men jeg kunne da ikke huske, hvor jeg havde sat dem. Hos andre så jeg dem skyde her i sensommeren, men intet tegn fra mine. Indtil sidste uge, hvor de her små var kommet frem midt mit nye staudebed. måske skulle jeg begynde at skrive ned, hvor jeg sætter mine planter - på den anden side, det ser jeg jo, når det er tid :-)

søndag den 13. oktober 2013

noget om det første tegn på vinterens komme




Øv så skete det. Jeg har været nødt til at skifte de bare tæer og sandaler ud med sko! Jeg tror jeg vil bruge ordet hader om de første dage om efteråret hvor jeg igen er nødt til at lukke mine ellers meget varme fødder inde. Og fødderne - de er ikke glade. Tilgengæld kan både fødderne og jeg så glæde os til foråret, hvor sandalerne igen bliver fundet frem og vi bliver sat fri :-)

torsdag den 3. oktober 2013

noget om gode planter i haven

Storkenæb - Geranium er en smuk delikat plante. smukt løv og fine små blomster. Glæde nummer to er at denstadig blomstrer her hen i sensommeren. Hvor er det fantastisk.