mandag den 24. oktober 2011

noget mere om geoginer

Overalt i mit lille kolonihavehus lægger der Geogine knolde til "tørring". Det er jorden, som skal tørre, så knoldene kan blive børstet rene og pakket ind i avispapir og gemt væk - nogle måneder.




Og så havde jeg jo eksperimenteret med at frø-så georginer. Og det blev der sagt meget om rundt omkring, da jeg gik i gang:" de er svære at styre udfaldet af", "det lykkes ALDRIG" osv. Men der kom de smukkeste chokoladefarvede blomster. Og jeg var spændt på at skulle grave - forhåbentlige fine nye knolde op. Og det var fantastisk - se lige de fine "kartofler" jeg hentede op:


søndag den 23. oktober 2011

noget om den - måske sidste dag i Haven

nej - det er nok ikke den sidste dag i Haven i år, men det er nok den sidste dag, hvor jeg kan sidde i solen og drikke kaffe og ordne/pille frø til foråret iført en striktrøje...

blog opstramning

Jeg forsøger at "stramme" min blog lidt op, så den bliver mere overskuelig og nem at læse.
Hvad synes I om dette?

lørdag den 22. oktober 2011

noget om en spændende håndarbejdsblogger

Jeg har længe læst denne blogg http://www.karenmarie.nu/ af Karen Marie Dehn. Jeg får også hendes nyhedsbrev - for er der noget bedre end at blive inspireret af kompetente mennesker?

Nu har Karen Marie udgivet en bog sammen med et par andre.



Her er lidt inspiration fra bogen:

Foto Kira Brandt

Den bog skal jeg vist have fingrene i....

onsdag den 19. oktober 2011

noget om artisteri.....

Min niece har fået en ny vinterjakke. Den har magnetlås i stedet for knapper. Det giver jo noget sjov, når man er 10 og ens bror er 12...

Her får "den oversavede dame" helt ny betydning....

tirsdag den 18. oktober 2011

noget om byer med storhedsvanvid

Jeg er på miniferie hos min søster. Og det her skilt mødte mig, da vi stod af bussen. det kaldte på et stort smil.

noget om familiedage.

Har i dag været på Koldinghus med den ene søster, hendes børn og min mor. Fantastisk. Vi var heldige: der var både Biennale for de mere kunst interesserede, Ole Lund Kirkegaard udstilling for de mere "skæve" og middelalderdage for dem, der går op i sværd og lignende. Og det er to udstillinger jeg gerne vil anbefale.

Her er et par fotos fra dagen: