søndag den 28. august 2011

noget om valg

Så skete det endelig! Der er udskrevet valg. 15. september skal vi i stemmeboksen. Og jeg ønsker mig et systemskifte......

I vireligheden er det håndører, der er at gøre med, som adskiller blå og rød blok, rigtig meget i det statslige budgetter jo forudbestemt og ikke til at flytte rundt på.
De sidste 10 år har vi haft en regering, som har bygget alt deres politik på et grundlag, hvor de hver gang skulle hente opbakning hos DF. Samtidig (og på trods skulle man næsten sige, de profilere sig jo ellers som "den lille mands" parti)er skellet mellem rig og fattig blevet større. Vi har fået en mindre middelklasse og mange flere fattige. velfærdssamfundet er under pres og økonomien sejler.
Og det er ikke godt for Danmark.
10 år har de haft - 10 år.....

Vi vil have et andet menneskesyn til at lede vores land.

Min eneste bekymring midt i glæden over endelig at få et valg er alt det øresnask vi skal høre på de næste uger. Valgflæsk og valgløfter skulle forbydes!

tirsdag den 23. august 2011

noget om gode haveråd

Jeg suger haveråd til mig. Både dem jeg får uopfordret, som havemanden, der i går viste mig, hvor bred min hæk er og hvor langt, den skal klippes ind for at sikre den IKKE vælter ved fx meget voldsomt snefald... Og den gamle nabokone i haveforeningen, der viste mig, hvordan man slipper for at hakke græs på havegangen - bare sprøjt med eddike, så visner det. Eller min mor og moster, som tilsammen har en uvurderlig viden og have, blomster og hvordan man bedst og nemmest slipper om ved havearbejdet og bare kan nyde.

En gammel medarbejder fortalte, at hvis man hurtigt klipper de visne blomster af Lupinen inden de går i frø, så sætter den blomst igen i sensommeren. Jep - se selv her:

mandag den 22. august 2011

noget om en Havefavorit

Jeg har forskellige passioner ud i blomster i Haven. Akelejer er en, Geoginer (Dahlia) er en anden.
Mine første knolde fik jeg fra nogle gamle venner, der er velsignede med en gammel præstegård med tilhørende have (parkstørrelse!).
De har det mest fantastiske georgine bed, og der fik jeg mine første knolde.
Og ja, georginer er besværlige, så de graves op inden frosten kommer, og opbevares, og gerne forspires inden de kommer i jorden igen i noget ikke alt for kold jord.
MEN når de så kommer i al deres farvepragt....


I år har jeg suppleret med nogle fra PolitikenPlus. De er fantastisk smukke.
Her er et lille udsnit af nogen af de mere specielle.

søndag den 21. august 2011

noget om ferieafslutning

De sidste mange år har jeg holdt 3-4 ugers sommerferie i træk. Det har været fantastisk. Den første uge går med at komme i feriemode, og så an der slappes af, holdes ferie og se gamle venner og familie.
Og det har været sådan, at når det var tid at begynde på arbejde igen, så var jeg klar og energi opladet.

Ikke i år!

Jeg har holdt drypferie. 1 uges ferie, 1 uges arbejde, 1 uges ferie, 1 uges arbejde og så afsluttende med to ugers ferie.
Jeg skal begynde på arbejde i morgen - og jeg er slet slet ikke klar!


Farvel ferie
Goddag hverdag

lørdag den 20. august 2011

noget om at dyrkegrønsager og se frem til høsten

Jeg bor i min Have her i weekenden. Ovenpå alt det vand, der er væltet ned den sidste uge fik udsigten til en weekend i sol mig til at pakke cykelanhængeren og køre i Haven.

Og ja - alt det vand kombineret med sol = en times græsslåning.

og det er jo lidt kedeligt...

Men det var også høsttid: tomater, vindruer og Kirkes  blommerne. mmmmmmmm




Som altid kunne jeg ikke komme i hold, da jeg såede tomatplanter i foråret, og så fik jeg også et par foræret, men hvor er det fantastisk nu! Og en tomat er ikke en tomat skulle jeg hilse og sige. Ligeså forskellige de er i farven er de også i smagen.

fredag den 19. august 2011

noget mere om nye planter til Haven

En af disse dage får jeg købt mig fattig i nye spændende planter. Jeg er ikke sådan en, som har 15 af den samme, jeg har mange mange forskellige, for det er det jeg godt kan lide. Jeg kan godt have - det har jeg mange af den samme sort fx. 14 forskellige akelejer. Men de har forskellige farver og former. Det er nemlig forskelligheden jeg nyder.

Jeg var på torvet i onsdags - og jeg faldt for de to smuksakker her:

En dejlig solhat i hvide farver


Nissehue primula
Den smukkeste hvide solhat og en staude, der på bladene lignede en primula - og ja det er så en primula.Primula Vialii. Også kaldet Nissehueprimula - prøv at se blomsten og gæt hvorfor?!

Her er det jeg kan finde om den, og den kommer fra den gruppe: Primula muscarioides
Har givet navn til sektionen (gruppen) Muscarioides, hvor man finder 16 arter bl.a. P. vialii. Alle 16 arter i denne sektion er ret nemme at dyrke, men de er ikke særlig længelevende og derfor må man holde sin bestand ved lige ved at så og alle 16 sætter godt med frø og de spire godt. Plant dem skygget, på en fugtig, humusholdig, spagnumjord og dæk dem mod regn om vinteren.

Blomsten her på foto´et er ikke så tydeligt og i øvrigt lidt småvissen, men jeg skal nok smide et nyt ind, når den i weekenden er plantet ud i Haven.


noget om havebøger 1

Uh jeg har fundet en fantastisk havejournal:

Jeg sal nok lige hygge mig med at lave min egen lille journal over favoritterne i haven og planer osv.

onsdag den 17. august 2011

noget om drengene i PRafdelingen

Jeg bliver noget højt-blodtryks - ramt hver gang denne reklame er en del af den reklameblok jeg lige ser . Sluk dog siger du sikkert! Ja, selvfølgelig, hvorfor lade en ualmindelig dårlig reklame ødelægge ens iøvrigt gode humør?

Men helt ærligt Unilever - måske er det ved at være tid, I får ansat nogle moderne kvinder i den PRafdeling, for dte her lugter laaaaaangt væk af mænd, som synes:"nej hvor sjovt, og så på en legende melodi som boogiwoggi. (tilsyneladende en international melodi, så når man på Youtube ser alle de sprog denne reklame er lavet på - her iøvrigt i en negelsk version..) Så laver vi lidt sjov, hvor de gemmer arme og hoveder, og så synes kvinderne det er sjovt". NEJ VI GØR IKKE!!!!

Hvad skete der med at tage kvinder i alle størrelser, farver og udseende alvorligt?
Hvad er der galt med at lave en reklame, der - hvis den skal være sjov, appelerer til kvindehumor?

At lave en reklame på en børnesangleg??!! Helt ærligt!!!
Alle de kvinder jeg har spurgt til denne reklame er møgesure over at blive talt ned til på den måde. Som om vi er små dumme skolepiger....

Helt ærligt Unilever - med jeres reklamebudgetter: det kan I gøre bedre!
Start med at udskifte drengene i PR!!!




tirsdag den 16. august 2011

noget om IKEA

så lige at dette er på trapperne:
jubiii - så der læses, inspireres og hugges idéer.....

og det ender nok med det her :
For os med begrænsede midler er IKEA løsningen....

torsdag den 11. august 2011

noget om musik

Jeg er storforbruger af musik. Der er altid musik omkring mig. Hvis ikke det er radio, cd, mp3, så kører der små melodistumper i mit hoved. Da Howard Gardner blev det helt store hit i pædagogiske kredse, og vi alle skulle finde ud af hvilken af de otte intelligenser, der var mest dominerende hos os alle hver især, der tog jeg en test, som - surprice viste at jeg er MEGET sproglig intelligent og musisk. Og mit "høren- musik-bidder" i mit hoved hele tiden, det er udpræget hos "OS".

Jeg hører al slags musik -undtagen dødsmetal og lignenden genre. Jeg er til klassisk, pop, hiphop,rap osv. Og nu skal jeg i fire dage nyde musik i Bøgeskoven, som jeg gør hvert år med bedste veninden. SKØNT!



Vi har fundet en model, hvor vi tager bussen frem og tilbage hver dag= varmt bad, tørt tøj, egen dejlige seng :-)

God weekend

tirsdag den 9. august 2011

noget om små robotter

Jeg har en forkærlighed for små robotter - både de kinesiske små nogle af metal, som skal trækkes op og de fine der ligner insekter. I dag fandt jeg disse klemmer med robotter i Tiger. De fik hver en lille magnet i ryggen, og nu holder de mine papirer på køleskabet.



lørdag den 6. august 2011

noget om haveglæder

Jeg vil bare lige dele et par fotos af en meget stor glæde lige nu:
 en Solhat, jeg plantede sidste år.


fredag den 5. august 2011

noget om allergi

Jeg er allergiramt - big time. Jeg plejer ellers ikke at mærke noget her på denne tid af året; normalt er det Elm og blomstrende græs jeg reagerer på. Men da jeg vågnede i morges var jeg helt overmandet af allergi. Øjnene klør, stemmen er dyb og rusten og næsen drypper konstant med vandagtigt slam. ØV ØV! og de piller jeg har, de tager kun toppen!

Jeg fik først allergi eller som man også siger: høfeber, da jeg var midt sidst i tyverne. Min barndom har jeg tilbragt med bunker af dyr, på støvede hølofter og med alverdens fantastiske kemiske saftevand og is. Og jeg har aldrig mærket noget. Men vupti, da jeg som voksen begyndte at leve økologisk, så kom allergien. Det skal man nok ikke analysere på :-)
Jeg har normalt ikke mere end håndkøbs 8 timers piller kan klare., men i dag: ØV ØV!