fredag den 15. juli 2011

noget om at nyde livet

Jeg har lige haft hele flokken af mine nevøer og niecer på sommerferie. Jeg er så umådeligt heldig, at de stadig gider være sammen med deres moster selvom nogle efterhånden er så gamle, at der nok snart er kærester osv. der trækker mere.

Når de kommer alle 6, så sover vi over det hele på mine 70 km2. om dagen rydder vi alt væk, så det kan lade sig gøre at spise og foretage sig andre ting.

Fra de var helt små, har det været fast at vi i hvertfald skal besøge mindst 1 museum, år de er på ferie.Og de nyder det. Nu har vi efterhånden været flere gange på Aros, og derfor komme vi der kun, hvis der er nogle spændende særudstillinger. Derfor skulle vi naturlig vis i regnbuen:
Vi tog fotos hele vejen rundt, så man rigtig kunne se farveforskellen. Og heroppe over byens tage er det sjovt, hvordan alderen spiller ind på oplevelse.
Den yngste på 6 var optaget af farverne og farveskiftene.
Pigerne på 9 og 10 var meget optaget af farveren og hvor jeg bor, fætrene bor osv.
Drengene på 12 var ikke så optaget af farveren - udover den ene, som syntes de gav ham hovedpine! De var mere optaget hvorlænge det tog at bygge det, samlingerne mellem glasstykkerne osv.
Den ældste på 15 var farveoptaget og forsøgte at få de andre med på at tænke vinter, forår, sommer og efterår, og hvordan man bliver "snydt" af farven, når man står midt i den fremfor på den anden side. Og så var det udsigten: hvad er det for for en bygning, der gik vi osv.

Bagefter snakkede vi om det at gå inde i en regnbue, hvilket jo som den ene påpegede det ikke var, for den lå ned og farver i en regnbue er ikke placeret sådan! Og hvor var i øvrigt guldkrukken for enden af regnbuen.........

Hmmmm

Efter regnbuen var vi nede og se særudstillingen af Olafur Eliasson. Rummet med farver og tåge, det tog kegler. Både det at være "blændet" af tågen og det farveorgie, man går rundt i. FED oplevelse - genialt!

"GET LOST" af Fredrik Raddum er bestemt også værd at besøge med børn.
figuren i lænestolen: jeg sagde til drengene, at sådan vil de ende med al det TVkiggeri, de har gang i ....

En skøn dag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar