Midsommer har altid for mig været forbundet med Skt.Hans. Det har altid været vigtigt at fejre og markere sommeren denne aften. I min ungdom blev den fejret med venner og studiekammerater, da det jo ofte også var punktum for eksamen, semestret og skoleåret. Senere var det med spejderne - her også som medarrangør i et kæmpe stort traditionelt Skt.Hans arrangement. Altid altid med gode venner og familie. Men i år - i aften har jeg besluttet at fejre den i sofaen. Der er købt rosévin og is, og jeg skal hvile ørerne, hjernen og slappe af!
Min moster og onkel havde en gård, et lille nedlagt landbrug. Her tilbragte vi (mine søstre og jeg + af og til fætre og kusiner) store bidder af vores barndom (weekender, skoleferier osv.). Det må jeg fortælle mere om en anden gang, nu er det Skt.Hans.
Hvert år i måneder forinden begyndte min onkel at samle ind til bålet. Al afklip fra de levende hegn omkring jorden, gamle brædder osv. blev smidt på bålet. På selv aftenen blev bålet flyttet med traktor og grab, for at undgå pindsvine død - sådan var det nu ikke fra begyndelsen af min hukommelse. Og bålet blev stoppet med gamle halmballer, så der bedre kunne komme fut i det.
Her samledes den nærmeste familie, naboer og andre til Skt. Hans. Heksen blev fabrikeret af en gammel kjole eller kittel, gamle nylonstrømpe bukser fyldt med halm til arme og ben, papkasse til hoved.
Ofte grillede vi før bål afbrændingen og eller efter :-) Medens bålet brændte ned blev midsommervisen af Holger Drachmann afsunget - først P. E. Lange-Müllers melodi, men så kom Shubidua til men en moderne melodi, og den blev taget vel imod.
Når bålet var nede i glødeniveau og klokken ikke var blevet for mange (eller regnen tog fornøjelsen), så blev der lavet snobrød.
Det var ren ren lykke. Og ingen Skt. Hans fest har overgået disse skønne aftener på syd Fyn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar