søndag den 9. december 2012

Vinteridyl

Var i Egtved til søster og nevøs fødselsdag. Og så var der bare den smukkeste vinter / december solnedgang....



De 6 yndlingsbørn i kælke ræs ned ad bakken



fredag den 9. november 2012

noget om Havebøger 2

Jeg er en stor stor fan af havebøger. Jeg har et par reolmeter bøger. Nogle er om specifikke emner andre bare opslagsbøger. Og de bliver brugt i stor stil. Når det regner sidder jeg i mit fine havehus og læser og drømmer om hvilke planter jeg vil købe og hvordan de jeg har udvikler sig og får de bedste vækstbetingelser.

Og så er der de "detaljer", at jeg
1. hulme ikke kan huske hvad jeg læste for to uger siden :-)
2. nyder nyder nyder læsningen.

De bedste bøger er dog dem, jeg har arvet fra min farmor og farfar. En serie Politiken udgav i
1970 ´erne. De er emne opdelt og har en hulens masse "gamle" planter med - fantastiske!




tirsdag den 6. november 2012

noget om at tålmodighed er en dyd

Hvis man ellers kan vente - og vil risikere ikke at få ønskeløg og knolde - så er det nu man kan købe billige forårløg.

Jeg har lige sat den bunke her:

lørdag den 3. november 2012

Noget om vandlukning

Suk suk suk piv piv piv. Så var der vandlukning. Tja, så skal der vist blogges og planlægges næste sommer i Haven.

Den sidste blomst i Haven: en rose....



Jeg havde inviteret naboerne på kaffe - brygget inden vandet blev lukket. Hyggeligt med et: god vinter kaffeslabberas. 


søndag den 28. oktober 2012

Noget om rimfrost

Så kom rimfrosten. Den er så smuk, men øv - den betyder også slut for havesæsonen.
Nå men lad os nyde det smukke og glemme det triste

Det var det - nu falder de.

Se de smukke dråber på kanten af bladet til højre

onsdag den 17. oktober 2012

Noget om at overvinde sig selv

Jeg har aldrig haft brug for kørekort. Jeg har altid haft bolig, hvor der har været nem adgang til offentlig transport. Og skal jeg være helt ærlig synes jeg også det er bedst for miljø og verden, hvis den offentlige transport blev opprioriteret.

Men det bliver mere og mere besværligt: busruter bliver nedlagt - skal man besøge nogle lidt i udkanten af landet, så er det næsten umuligt, togtransporten er ustabil, og for det ikke skal være helt løgn får vi også lov til at betale mere og mere for det.

I ren frustration satte jeg mig ned sidste december og regnede på økonomien i at have bil. Og chok: på trods af benzinprisernes himmelflugt svarer mit forbrug til det jeg betaler for offentlig transport.. Det koster derudover noget at have en bil stående på gaden, men omregnet i de timer jeg venter, skal tage tidligere af sted, forsinkelser osv, så er det vist også tjent ind.

Jeg overvandt mig selv, tog kørekort henover forår og sommer og smed en portion penge i den her:


Og pludselig kan jeg se en udgift, jeg ikke havde regnet ind: alle de dejlige planter og ting til have,der nu kan transporteres.....

mandag den 15. oktober 2012

Noget om stauder i oktober

Bagest i mit ene staudebed har jeg denne smukke blomst. Er det mon en  asters?